Nu går det stærkt.
Efter 2 – 3 uger i drivhuset, er planterne groet godt til. Er vi fri af nattefrosten, er det tiden til at plante dem på friland.
Jeg planter dem med en rækkeafstand på 60 cm. da det så er nemmere at gå mellem planterne når der skal høstes, og en planteafstand på 40 cm..
Tobaksplanterne er ikke særlig næringskrævende. Den næring der er i en fræset græsplæne er nok de første par år.
Hvis man tilfører for meget gødning, får man nogle store flotte planter, men tobakken får svært ved at modne inden det bliver for koldt.
Der må meget gerne være større afstand både i rækken og mellem planterne, hvis man har plads.
Fruen min synes bare at der også skal være lidt græsplæne i haven.