Nu skal stiklingerne have mere plads.

Ca. fire uger efter tobakken er sået i en så bakke, eller inden de bliver for lange, skal de have mere plads.

Man kan vælge at sætte dem i små potter på ca. 3 cm. eller prikle dem i kasser med muld hvor der er plads mellem planterne.

Jeg bruger helst potter, da rødderne har det med at gro sammen, og derved sinkes i væksten ved næste omplantning.

Her bruger jeg enten en pottemuld, eller bedst, en så og priklemuld.

Det er lettest at løfte en lille klump stiklinger op af så bakken, og forsigtigt ryste/pille dem fra hinanden.

Dernæst kan man med en blyant eller lignende lave et lille hul i mulden, og forsigtig putte roden ned i.

Pres mulden let sammen om roden, og undgå at beskadige rod og stilk.

Når man er færdig med at prikle det antal stiklinger man vil have, er det en god ide at gemme de resterende stiklinger,

da der ofte er nogle der er beskadiget under arbejdet, og derfor skal udskiftes.

Jeg sætter de små potter i vandtætte bakker, det gør det nemmere at vande.

Bakkerne stiller jeg i et vindue, hvor der er godt med lys. De små tobaksplanter kan ikke tåle hverken kulde eller frost.

Sår man i  små potter eller bakker som på billedet, er ovennævnte arbejdsgang sparet.

Desuden har metoden den fordel at man ikke sætter stiklingerne tilbage i vækst ved priklingen.

Ulempen er at kasserne fylder en del mere. 

Tilbage                                  Næste