Har man et drivhus, eller måske en udestue, kan man gøre sådan her.
To til tre uger efter stiklingerne er sat i små potter, skal vi i gang igen.
Tobaksplanterne kan egentlig godt sættes på friland, men vejret tillader det sjældent.
Planterne tåler IKKE frost, og kommer temperaturen ned under 5 graders varme, får de et kraftigt tilbageslag.
Derfor er det godt hvis man planter dem om i større potter, ca. 11 cm. . Jeg bruger beriget spagnum, da det er det billigste.
Nu fylder de en del mere, og så er lykken jo at have et drivhus
eller en udestue, hvor de kan stå og gro til vejret tillader udplantningen.
Disse her, der har haft plads siden de spirede, er også klar til omplantning. Det er ca. 6 uger siden de blev sået.
Her er tobaksplanterne kommet i drivhuset. Temperaturen må helst ikke komme under 5 graders varme.